"Vi skulle have stærk hydraulik"
Virksomheden Timan har lanceret en ny banebrydende maskine til at rydde buske og krat. Ideen er at tilbyde kunderne et billigere produkt, der er med til at undgå arbejdsskader. Timan valgte Sauer-Danfoss som leverandør for at sikre driftssikker og stærk hydraulik.
Forestil dig en skråning med en hældning på 45 grader. Alene tanken om den slags bakker kan give de fleste cyklister sved på panden.
Men forestil dig så at skulle rydde et sådant terræn for buske. Det er de færreste køretøjer, der kan håndtere så stejle skråninger. For det meste bliver den slags ordnet af medarbejdere udstyret med en buskrydder. Men denne type arbejde er en sikker opskrift på arbejdsskader, hvis ikke man passer på.
![]() |
| Timans buskrydder kan arbejde på skråninger på op til 58 grader. |
Derfor har den lille virksomhed Timan sendt en helt ny fjernstyret buskrydder på markedet til netop den type terræn. Den kan arbejde på skråninger med en hældning på helt op til 58 grader og vælter først ved 70 grader.
”Og vores maskine er godt 100.000 kroner billigere end konkurrenternes tilsvarende produkter. Typisk er der tale om meget store maskiner med en vægt på en 600-700 kilo,” siger Vagn Nielsen, der som maskiningeniør har haft ansvaret for at udvikle den nye buskrydder fra Timan.
En niche i markedet
”Vi kunne se, at der var en niche i markedet. Og i efteråret 2008 gik vi i gang med at udvikle en maskine med en klippebredde på 750 mm. Den vil kunne rydde områder, hvortil man normalt sender en mand med en håndholdt buskrydder. Men mange af dem kommer ofte til at døje med dårlige knæ og ryg,” siger Vagn Nielsen.
Han tog kontakt til Dennis Christensen fra Sauer-Danfoss, netop fordi Timan ville have en sikker, holdbar, hydraulisk løsning.
Den nye buskrydder er udstyret med følgende komponenter fra Sauer-Danfoss: En dobbelt HydroGear pumpe, et filter med filterhoved og kølervinge fra HydroGear og to hjulmotorer af typen OMPW 125 N. Ud over dette har Sauer-Danfoss også leveret en hydraulikolietank til maskinen.
Læs mere om HydroGear (åbner nyt vindue, på engelsk)
Læs mere om OMPW-motorer (åbner nyt vindue, på engelsk)
Dennis Christensen fra Salg Danmark er meget glad for samarbejdet:
”Det er et spændende og anderledes produkt, som kan få stor udbredelse på markedet,” siger han.
![]() |
| Timans buskrydder tæt på. |
Høje forventninger
Sauer-Danfoss og resten af folkene i Timan lægger ikke skjul på, at de har høje forventninger til det nye produkt.
Den lille virksomhed Timan ligger i landsbyen Tim godt 20 kilometer nord for Ringkøbing. Timan beskæftiger i dag seks medarbejdere, der med buskrydderen har tre maskiner på sit produktsortiment. Selv om virksomheden får meget metalarbejde udført hos underleverandører, forventer Vagn Nielsen dog, at der kommer nye medarbejdere til, når den nye buskrydder slår an.
Kontakt vores salgsselskab
Sauer-Danfoss ApS
Salg Danmark
Haarupvænget 11, Haarup
8600 Silkeborg
Tlf.: 7488 8188
Fax.: 7488 8288
Kunderne fortæller
Se nogle spændende eksempler på danskproducerede maskiner, der anvender Sauer-Danfoss' produkter.
What Really Matters..
What Really Matters is Inside® er vores løfte til dig.


